Netværksarrangement i SIG Post-Award: Emotionelt arbejde og kunsten at arbejde med post-award

Onsdag
29/04-2026
10:00 - 14:00
SDU, Cortex Park 26, 5230 Odense M
Mødested: Lokale 2.0.8
    Tilmeldingsfrist

    12. april 2026, kl. 23:00

Post-award-arbejde beskrives ofte som teknisk og regelstyret: økonomi, rapportering og compliance. I praksis er en stor del af arbejdet imidlertid båret af emotionelt arbejde – det ofte usynlige arbejde med relationer, forventninger, konflikter og tillid, som får samarbejder og projekter til at fungere over tid.
Vi samler tråden op fra sidste forårs møde om ”soft skills” og inviterer til kollektiv refleksion og praktiske øvelser.
På dette SIG-møde sætter vi, med afsæt i begrebet emotionelt arbejde, fokus på de skjulte kompetencer i post-award-arbejdet: evnen til at absorbere spændinger, navigere mellem institutionelle krav og forskeres faglige ambitioner og skabe trygge, inkluderende rammer for samarbejde.
Formålet med dagen er at undersøge, hvordan disse kompetencer ikke blot understøtter forskning, men aktivt former arbejdskulturer, vidensproduktion og forskningsmiljøer.
Arrangementet afholdes onsdag d. 29. april på Syddansk Universitet, Odense.
Programmet vil indeholde:
• Et oplæg om begrebet emotionelt arbejde og hvordan det kan tænkes ind i post-award,
• Bidrag fra SIG-medlemmer ift. hvordan emotionelt arbejde karakteriserer deres arbejdshverdag,
• Et praktisk element, hvor vi sammen arbejder med kendte udfordringer fra hverdagssituationer.

Call for contributors
Vi inviterer medlemmer af SIG Post-Award til at byde ind med korte oplæg (ca. 10 minutter) om deres egne erfaringer med de skjulte emotionelle kompetencer i post-award-arbejde. Det kan fx handle om tillidsarbejde, konflikthåndtering, forventningsafstemning, omsorgsarbejde eller det at skabe sammenhæng på tværs af roller og systemer. Bidragene skal tage afsæt i medlemmernes konkrete arbejdspraksis.
Kontakt Tilde Haar (IT-Universitetet) haar@itu.dk og Sebastian Mohr-Winterberg (Københavns Universitet) semo@hum.ku.dk for at høre mere eller melde din interesse som oplægsholder. Hvis du gerne vil være oplægsholder, så vil vi gerne høre fra dig senest den 20.03.2026.

Vi glæder os til at se jer!